fbpx

Tips og tricks til hvordan man er mere grøn i sin hverdag

retro gynge i grøn natur

Hvordan forsøger jeg at have en mere miljøvenlig hverdag?

Jeg håber og ønsker ikke at lyde hellig omkring dette emne, for sådan ser jeg overhovedet ikke mig selv. Min familie og jeg har blot taget nogle aktive valg, som vi prøver efter bedste evne at følge, så vi har det godt i vores egen lille selv- og  miljøbevidste sind ♥
 

I Danmark er vi som samfund blevet mere oplyst om at være miljøvenlige, og mange tager hele tiden flere og flere skridt for at blive mere miljøbevidste og klimavenlige. Her vil jeg gerne fortælle lidt om, hvad jeg gør i min hverdag.

Genbrug
Minimere forbrug af kemikalier
Affaldssotering
Hverdagskemi
Grønne husmodertips
 

Genbrug

Ja – måske siger det sig selv, at jeg går ind for genbrug og secondhand, når jeg nu har Flower Kids. Jeg har været bevidst om det i flere år.

I starten var jeg slet ikke klar over, at det var godt for miljøet – jeg tænkte mere at det var godt for min pengepung.

Jeg køber ikke kun secondhand til mine børn, men også til mig selv! Jeg synes at det er fedt at forny sig lidt – og det gør absolut ikke noget at det er blevet brugt før.

Til begge mine børn køber jeg rigtig meget secondhand. Jeg har altid haft lidt svært ved at give dem noget nyt dyrt (dyrere ift. secondhand)  tøj på. Bare kampen med at få banan, tomat og andre genstridige pletter af finder jeg dybt (nu kommer der et godt jysk ord) TRÆLS! Hvis du har fif til fjernelse af tomatpletter fra tøjet – så del dem meget gerne med os!!!! Overfor secondhand tøj er man bare lidt mindre irriteret/bekymret – Ved ikke rigtig hvad det rigtige ord for det er.

ER DU INTERESSERET I AT SÆLGE UD AF DIT ELLER DINE BØRNS GARDEROBE? Læs meget mere her

Minimere forbrug af kemikalier

Tænker du ligesom så mange andre – det er da ligemeget? Eller er du med på den grønne bølge?

Min måde at tænke mindre kemikalier ind i hverdagen på er ligeså vel pga. min OCD. Yes du læste rigtigt, jeg har en angstlidelse!

Jeg er meget bekymret for, at der skal ske mine børn noget. Min OCD giver mig angst for, at man rører ved noget, der er giftigt, og at der så sker noget.

Min sunde fornuft kan ikke forstå, at der som ofte skal store mængder af kemikalier til, at det er skadeligt.

Grundet en voldsom forværring i min OCD efter jeg fik mit andet barn har jeg også måtte stoppe med mit arbejde som sygeplejerske (der er også andre grunde som jeg ikke kommer ind på lige her). 

Og hvad gør jeg så i min hverdag?
  •  Købe rengøringsmidler der er biologiske nedbrydelige og med så mange mulige naturlige ingredienser i.
  •  Bruge eddikke som skyllemiddel (man skal gerne bruge den hvide eddikke).
  •  Købe så mange økologiske madvarer som muligt.
  •  Bruge sæbe og vaskemidler der er biologiske nedbrydelige og med så mange naturlige ingredienser i.
  • Kun anvende naturlige midler i haven til at fjerne ukrudt med.

 

Er der nogle andre medtoder/erfaringer som du benytter, så del dem meget gerne i kommentarsporet ♥

Genbrug - recycle - miljø

Affaldssortering

Måske knap så interessant? Men vigtigt! Genanvendelse af for eksempel glas og pap/papir og ikke mindst plast giver en del mindre udledning af CO2! 

"Når glas genanvendes og erstatter fremstilling af nyt glas, reduceres CO2-udledningen med 400 kg CO2 per ton glas. Det samme gælder for papir/pap, mens plast, der oparbejdes til granulat, giver en besparelse på 800 kg CO2 per ton."

Videnskab.dk

Så dette er virkelig en grund til at være en del af at hjælpe miljøet den rigtige vej! Hvis vi alle gør lidt, så giver det bare rigtig meget i sidste ende. 

Vi sorterer i 2 forskellige skraldespande herhjemme og hver skraldespand har 2 rum, og det er faktisk ikke særlig besværligt, som jeg først frygtede/troede! Jeg er blevet vant til det – faktisk på meget kort tid. Vi kører pap og andre store ting på genbrugspladsen. 

Skal du fucke med mit grundvand Claes?

Kan I huske den reklame om batterier fucker op med grundvandet? – Det er virkelig en, der har sat sig fast på nethinden ved mig. Det er ikke så svært at samle batterierne til  bunke, så det er bare at komme igang. 

Håb for fremtiden!

I min piges børnehave har de virkelig haft meget fokus på skrald i naturen ♥  Så hver gang hun ser noget skrald i naturen så samler hun det automatisk op. Det er virkelig fedt og prisværdigt – og til tider også lidt ulækkert, når hun kommer med ting, som vores generation ikke har været for gode til at tage med os. 

Men det giver mig håb for fremtiden, at selv de små har fokus på problematikken ♥♥

Hverdagskemi og hvad så?

Har det betydning, hvad vi vasker vores tøj i? Hvilken creme vi anvender? Hvad vi bruger af opvaskemiddel – eller om vi vasker vores nye tøj inden brug?

Jeg er ihvertfald meget opmærksom på det! Jeg har også 2 børn med børneeksem. Huden er vores største organ – og vi skal passe godt på den ♥

Har I nogenside brugt kemiluppen? Den kan KLART anbefales! Den er nem at anvende ved produkter, man ikke kender. Det kan godt være en jungle, at finde frem til hvilke produkter, der er uden en række problematiske stoffer. Try it!

kvinde tager hverdagskemi gennem et loop

Et par husmoder tips i den grønne ende

  • Genbrug dine glas hvor der fx har været syltetøj i. Kan males og bruges i alverdens opbevaring i hjemmet eller skuret. 
  • Brug den hvide eddikke som skyllemiddel.
  • Fjern afføringspletter fra børnenes tøj ved at gøre området vådt med vand og smid tøjet direkte ud i solen.
  • Brug en mirakelsvamp vredet op med vand til at fjerne diverse pletter og endda også makeup!
  • Spar på kemien og køb mere miljøvenligt og naturligt rengøringsmiddel
  • Brug en svupper til stoppede afløb – SPAR på afløbsrens! – denne her er genial!
  • Brug specielle klude til at fjerne kalk med – her undgår du kalkfjerner! 
  • Undgå engangsklude og andre engangsmaterialer
  • Hvis du gerne vil have,

    at dine håndklæder og andre tekstiler skal suge mere – læg dem i blød i koldt vand i 24 timer og vask dem herefter almindeligt. 

 
Har du nogle gode fif? Så vil jeg super gerne høre dem ♥
 
Tag de fif ind, som paser ind i Jeres hverdag, så vi sammen kan passe på hinanden og vores miljø og klima – også for vores børns skyld. 

Del gerne blog indlægget så andre også får glæde af det♥

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på email
Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld dig vores nyhedsmail

Hvad kan jeg glæde mig til? 

Jeg sender kun en nyhedsmail ud, når jeg tænker, at jeg har noget spændende og relevant på hjerte ♥

Du kan forvente at få gode tilbud, nyt fra butikken, fif til børnefamilielivet, info om nye blogindlæg og rabatter. 

Du kan altid afmelde nyhedsmailen igen  ♥♥♥

Forfatteren bag

Mit navn er Tina Bonde Jakobsen, jeg er mor til 2 og tidligere sygeplejerske. 

Jeg har i efteråret åbnet en skøn hyggelig lille børne reshop i centrum af Aarhus. 

Jeg brænder for bæredygtighed, og ønsker at opfordre til, at vi hver især til tider kan ændre forbrugsmønster fra nyt til secondhand! Uden at være hellig omkring det♥

Bloggen ´Et evigt BÆREDYGTIGT´ børneunivers´ kommer til at omhandle en masse skønne blogs om livet i vores lille reshop, samt relevante idéer og råd, som kan være vores kundesegment til gavn. 

Mest læste

For kun 175 kroner

GØR VI KLARGØRINGEN FOR DIG!

Kontakt os via nedenstående formular, og så skriver vi tilbage, hvor nemt det er for dig, at få en reol til dit genbrugsguld.